Gældende handelsbetingelser for Moonsena

1. Generelt
Disse handelsbetingelser gælder for køb af varer på webshoppen 
www.moonsena.dk, som drives af Moonsena – The Taste of Asia ApS, Mariane Thomsens Gade 4B, st. 2., 8000 Aarhus C, CVR-nr. 45246345 (herefter kaldet vios eller Moonsena). Ved at handle hos os accepterer du nedenstående betingelser.

2. Varer og sortiment
Moonsena sælger asiatiske specialiteter, udelukkende som frostvarer. Alle produkter opbevares og leveres under kontrollerede fryseforhold for at sikre høj kvalitet.

3. Priser
Alle priser på webshoppen er angivet i danske kroner (DKK) og inkl. moms.
Vi tager forbehold for tastefejl, udsolgte varer, prisændringer og tekniske fejl i webshoppen.

4. Bestilling og betaling
Køb foretages udelukkende online via webshoppen. Når du har afgivet en bestilling, modtager du en ordrebekræftelse pr. e-mail.
Betaling sker via de tilgængelige betalingsmetoder (Visa, Mastercard, MobilePay). Vi trækker først betalingen, når bestillingen afsendes til dig. Alle betalinger håndteres sikkert gennem krypterede forbindelser (SSL).

5. Levering
Levering sker til hele brofaste Danmark med et eksternt fragtfirma, der håndterer frostvarer. Det er af afgørende vigtighed, at du er hjemme ved modtagelsen på det aftalte leveringstidspunkt.
Såfremt du ikke er til stede, og levering derfor ikke kan gennemføres, misligholder du aftalen, og skal i så fald betale for fragten samt erstatte Moonsenas tab, som er standardiseret til et misligholdelsesgebyr på kr. 30,00.. Der kan ikke foretages genlevering uden ny ordre og ny betaling.
Leveringstiden oplyses ved bestilling og kan variere afhængigt af postnummer og fragtpartner.

6. Modtagelse af varer
Ved modtagelse skal du straks kontrollere, at varerne er intakte og leveret som bestilt.

7. Fortrydelsesret og returnering
Da alle vores produkter er frostvarer til husholdningens løbende forbrug, der leveres til hjemmet, gælder der 
ingen fortrydelsesret eller mulighed for returnering, jf. forbrugeraftaleloven § 7, stk. 2 og § 18, stk. 2, nr. 1 og 4, om fødevarer og letfordærvelige varer.

8. Reklamation og klage
Er bestillingen mangelfuld, har du reklamationsret iht. købeloven, og du skal sende din reklamation indenfor rimelig tid.

Skulle du mod forventning have modtaget en mangelfuld vare, eller ønsker du at klage over andre forhold, kan du kontakte os på support@moonsena.dk.

Vi forbeholder os retten til at afvise klager og reklamationer, der skyldes forhold uden for vores kontrol, herunder eksempelvis forkert opbevaring efter levering.

Er du ikke tilfreds med vores behandling af din klage, kan du klage till Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus som findes på www.naevneneshus.dk. Bemærk at der gælder visse beløbskrav for at kunne klage, og at der skal betales et klagegebyr. Læs mere på www.naevneneshus.dk.

9. Ansvarsfraskrivelse

Vi påtager os intet ansvar for tab eller skader, der måtte opstå som følge af manglende modtagelse eller forkert opbevaring efter levering.

10. Persondata og cookies
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Læs mere i vores 
privatlivspolitik.

11. Force majeure
Moonsena er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af vores forpligtelser, hvis dette skyldes uforudsete usædvanlige forhold uden for vores rimelige kontrol, herunder strejke, sygdom, tekniske problemer, ekstreme vejrforhold eller lignende.

12. Ændringer af handelsbetingelser
Moonsena forbeholder sig retten til løbende at ændre disse handelsbetingelser. De gældende betingelser vil altid fremgå af webshoppen.

13. Kontakt
Moonsena – The Taste of Asia
Mariane Thomsens Gade 4B st. 2, 8000 Aarhus Ø
CVR: 
45246345
E-mail: info@moonsena.dk