Oplev Moonsena

Hos Moonsena bringer vi Asiens autentiske smage tættere på hjem – direkte fra vores danske køkken. Vores håndlavede specialiteter er baseret på opskrifter udviklet af Ning Moonsena og kombinerer stolte asiatiske traditioner med dansk fødevarehåndværk.

Autentiske opskrifter

Smagsoplevelser med respekt for råvarernes oprindelse.

Håndlavet i Danmark

Alle produkter fremstilles lokalt, med fokus på råvarekvalitet.

NING MOONSENA – Kærlighed til Asiens smage

Ning er medstifter af Moonsena og den drivende kraft bag mange af de autentiske thailandske produkter, du finder i vores sortiment. Hun er født og opvokset i det nordøstlige Thailand, nærmere bestemt Bueng Kan – et område rigt på traditioner, smage og stolte madkulturer. Her lærte hun tidligt at værdsætte de råvarer og opskrifter, som i dag danner grundlaget for hendes passion og håndværk.

Da Ning i 2012 flyttede til Danmark, blev savnet efter de velkendte smage hurtigt tydeligt. Selvom hun boede midt i storbyen, var det næsten umuligt at finde de lokale thailandske specialiteter, hun var vokset op med. Hun vidste, at hun ikke kunne være den eneste, der længtes efter dem – og derfor begyndte hun selv at genskabe dem.

Det hele startede i det små – fermenterede kødboller, pølser og andre favoritter fra hjemegnen – først til hende selv og hendes familie, og siden til veninder, venner og deres familier. Køkkenet blev hurtigt fyldt med smagsprøver, justeringer og ambitioner. Det blev begyndelsen på en lang rejse, fyldt med kødboller, madglæde og en ukuelig vilje til at ramme den helt rigtige smag af hjem.

Ning gav ikke op, før hun havde udviklet opskrifter, der både havde den perfekte konsistens og den autentiske smag, hun kendte fra Thailand – eller bedre. Det tog mere end ti års vedholdende arbejde og tålmodighed. Men at finde den rigtige smag var ikke nok. Hvis drømmen skulle blive til virkelighed, måtte produkterne kunne produceres med stabil og ensartet kvalitet. Det var her, hun mødte Peter Aalbæk – en erfaren produktudvikler med stor passion for kvalitet og ærlig smag. Han blev hurtigt en uundværlig del af projektet som udviklingschef. Sammen med direktør Martin Ib – Nings tidligere arbejdsgiver og mangeårige samarbejdspartner – dannede de tre Moonsena: et fælles projekt drevet af kærlighed til thailandsk madkultur og ønsket om at dele den med både thailændere og danskere i Danmark.

I dag producerer Moonsena autentiske thailandske og asiatiske produkter lokalt i Aarhus – og sender smagen af Thailand direkte hjem til dig.

Moonsena – bringer Asien tættere på hjem

เกี่ยวกับหนิง –รสชาติของบ้านเกิด

หนิงเป็นหนึ่งในผู้ก่อตั้ง Moonsena และเป็นแรงผลักดันเบื้องหลังผลิตภัณฑ์ไทยแท้ที่เราภูมิใจนำเสนอ เธอเติบโตมาจากจังหวัดบึงกาฬ ทางภาคตะวันออกเฉียงเหนือของประเทศไทย ซึ่งเต็มไปด้วยวัฒนธรรม ประเพณี และรสชาติที่เป็นเอกลักษณ์
เมื่อหนิงย้ายมาอยู่เดนมาร์กในปี 2012 เธอรู้สึกคิดถึงอาหารและวัตถุดิบจากบ้านเกิดอย่างมาก จึงเริ่มทำอาหารไทยที่เธอรักให้ครอบครัวและเพื่อน ๆ จนในที่สุดได้พัฒนาสูตรที่มีรสชาติแท้ ๆ แบบไทย
วันนี้ หนิงร่วมกับ Peter aalbæk และ Martin Ib ได้ก่อตั้ง Moonsena เพื่อผลิตอาหารไทยคุณภาพสูงในเดนมาร์ก และนำรสชาติของบ้านเกิดส่งตรงถึงทุกครัวเรือน
“ขอขอบคุณทุกคนที่ให้การต้อนรับผลิตภัณฑ์ของเรา หวังว่าอาหารของเราจะเป็นส่วนหนึ่งในงานเลี้ยงหรือมื้อพิเศษของคุณค่ะ” – หนิง